SAKSKÆRS ELITE
IDENT: 208333DW0506899
★ 18-07-2005
KÅRING: ERDS
HØJDE: 168 CM
FARVE: BRUN
BLEV UDNÆVNT TIL ELITEHOPPE D. 21/5 2024 MED 25 POINT
Sakskærs Elite blev købt som 4-års hoppe, ej kåret, og var ifolet med “Uno” Don Diablo. Hun blev stillet til DV eksteriørekåring med føl ved siden i oktober 2010. Alle var enige om, at hun med sin type og bevægelse havde potentiale til DH, men hun blev “kun” DS-kåret og er ikke forsøgt stillet til kåring siden.
Sakskærs Elite er efter den anerkendte Blue Hors Don Romantic, og hendes morfar er Fruhling (Landjonker). Kombinationen giver hende en stærk genetisk baggrund med både fremragende ridelighed, smidighed og type. Blue Hors Don Romantic har sat sit præg på dansk dressuravl med afkom, der ofte har gode gangarter, korrekt type og stabilt temperament, mens Fruhling-linjen tilfører ridelighed, arbejdsvillighed og gode bevægelser. Denne kombination gør Elite til en hoppe med potentiale for at give smarte, ridelige og gangstærke afkom.
Elite avler nogle helt fantastiske, smarte og højtstillede føl med super gangarter. Hun er nem at ifole og foler uden problemer, og hun passer altid godt på sine føl.
Beskrivelse ved kåringen:
“Velrejst og udtryksfuld hoppe af god type og med god bevægelse.”
Elite er nem at have med i byen og går lige op i traileren. Hun er tilredet, men kun redet meget lidt.
I oktober 2017 var Elite uheldig og mistede det ene øje, men hun klarer sig fantastisk godt og er stadig “chefen” på marken, hvor hun tydeligt viser de andre heste, hvem der bestemmer.
Tirsdag den 21/5 2024 blev Elite officielt udnævnt til Elitehoppe med 25 point, og hun fik tilføjet et “R” for ridelighed på grund af kvaliteten blandt hendes afkom.
💫 Elite er en robust, tillidsfuld og avlssikker hoppe med gode linjer, fantastisk gang og stærk afstamning – en sand perle i avlen💫